Genslyngede vandløb gavner ikke alle arter som håbet

Siden 1990’erne er mange danske vandløb blevet restaureret efter årtier med udretning og uddybning, blandt andet for at skabe mere plads til landbruget. Ved at genskabe åernes naturlige sving og lægge grus på bunden har man forsøgt at forbedre forholdene for planter og dyr.

Men restaureringen har ikke den forventede effekt på alle dele af vandløbenes biodiversitet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, hvor forskere har undersøgt vandplanter og smådyr i forskellige typer vandløb.

”Vores forskning viser, at effekten af vandløbsrestaurering, hvor vandløbet genslynges, og der udlægges groft materiale, afhænger af, hvilken organismegruppe man ser på,” fortæller professor i biologi Annette Baattrup-Pedersen, der er medforfatter på studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Restoration Ecology.

Forskerne fandt en tydelig positiv effekt på smådyr som døgnfluer, slørvinger og vårfluer. For vandplanterne var resultatet mindre opløftende. Kun 39 procent af de undersøgte vandløb nåede god økologisk tilstand for vandplanter.

Samtidig blev artssammensætningen i de restaurerede vandløb generelt mere ensartet, og indsatsen førte ikke til flere sjældne og tilbagegående arter som langbladet og glinsende vandaks.

Undersøgelsen omfattede 18 restaurerede vandløb i det centrale Jylland, som blev sammenlignet med 17 næsten-naturlige og 24 forringede vandløb.

Ifølge Annette Baattrup-Pedersen kan problemer som grødeskæring eller udledning af kvælstof være årsagen til dårlig miljøtilstand. I sådanne tilfælde er genslyngning eller udlægning af grus ikke nødvendigvis den rette løsning.

Forskerne efterlyser derfor en mere målrettet indsats, der tager højde for lokale forhold og skaber flere forskellige levesteder – blandt andet rolige områder, varierende vanddybder og bundforhold samt naturlige overgange mellem land og vand.

”Mere overordnet håber vi også, at projektet kan tydeliggøre, at god økologisk tilstand ikke nødvendigvis er det samme som høj biodiversitet. Derfor bør biodiversitet tænkes mere direkte ind, både når vi vælger restaureringsindsatser, og når vi efterfølgende vurderer, om restaureringen har været en succes.”

Faktaboks: Forskningen i vandløb

• Institution: Aarhus Universitet.
• Studie: Sammenligning af 59 vandløbsstrækninger i det centrale Jylland.
• Undersøgte områder: 18 restaurerede, 17 næsten-naturlige og 24 forringede vandløb.
• Resultat for vandplanter: 39 procent nåede god økologisk tilstand.
• Resultat for smådyr: Restaureringen havde en tydelig positiv effekt på den økologiske tilstand.
• Videnskabeligt tidsskrift: Restoration Ecology.
• Finansiering: Aage V. Jensens Fonde og EU’s Horizon 2020-program gennem projektet MERLIN.