Syv ud af ti offentlige AI-projekter blev aldrig til virkelighed

Kommuner og offentlige myndigheder har investeret millioner i projekter med kunstig intelligens, men mange af løsningerne bliver aldrig taget i brug. En væsentlig årsag er usikkerhed om lovgivningen, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Blandt 22 afsluttede danske AI-signaturprojekter blev kun seks sat i drift. Resten blev lukket uden at blive implementeret.

Ifølge forskerne mangler Danmark sammenhængende regler for, hvornår og hvordan myndigheder må anvende kunstig intelligens, især når systemerne behandler personoplysninger.

"Der er et stort ønske om at tage AI i brug i den offentlige sektor, men også usikkerhed om de retlige rammer for anvendelsen. Fra et retssikkerhedsperspektiv er det derfor vigtigt, at der er tydelighed og forudsigelighed om, hvornår og hvordan AI kan anvendes, så både myndigheder og borgere kan have tillid til den måde, teknologien bruges på," siger Aysel Küçüksu, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og fellow ved CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet.

Vil indføre en samlet AI-lov

Forskerne har undersøgt dansk og europæisk lovgivning samt erfaringer fra offentlige AI-projekter. De peger på Norge og Finland som eksempler på lande, der har opdateret deres forvaltningslovgivning for at skabe klarere regler for automatisering og kunstig intelligens.

På den baggrund anbefaler forskerne en samlet dansk rammelov, der skal fastlægge, hvornår AI må bruges i den offentlige sektor, og hvilke krav der skal gælde til blandt andet gennemsigtighed, proportionalitet og beskyttelse af personoplysninger.

"Danmark har i dag en fragmenteret regulering, hvor enkelte sektorer har særregler, mens andre står uden et klart hjemmelsgrundlag. Det skaber usikkerhed og gør det svært at arbejde systematisk med kunstig intelligens," siger Henrik Palmer Olsen, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Forskerne understreger dog, at AI ikke er den rette løsning på alle opgaver. Nogle projekter er blevet opgivet på grund af utilstrækkelige data, for mange fejl eller umoden teknologi.

"En ansvarlig digitalisering handler ikke om at indføre kunstig intelligens så mange steder som muligt. Det handler om at finde de opgaver, hvor teknologien faktisk skaber værdi, og hvor retssikkerhed, gennemsigtighed og faglig kvalitet stadig kan sikres," understreger Henrik Palmer Olsen.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Politica under titlen AI i den offentlige sektor: fra nordiske erfaringer til en dansk lov om kunstig intelligens.

Fakta om studiet

• Institution: Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
• Resultat: Seks ud af 22 afsluttede AI-signaturprojekter blev sat i drift.
• Hovedproblem: Juridisk usikkerhed om lovgrundlaget for brug af AI.
• Anbefaling: En samlet dansk rammelov for AI i den offentlige sektor.
• Inspiration: Norge og Finland har opdateret deres forvaltningslovgivning.
• Publikation: Studiet er udgivet i tidsskriftet Politica.
• Database: Forskerne har benyttet offentlig-ai.dk, en database over brugen af AI i det offentlige.